Sov godt Molly
I dag var det blevet Mad Mollys sidste dag. I 7 år har Michael og Karina holdt vores lille lokalbar, og sikke en indsats - en indsats lagt ved siden af en helt normal hverdag. Derfor var der stor forståelse for, at de nu havde valgt at smide håndklædet i ringen, efter at have kæmpet et år for at se om der var nogle som havde modet til at løfte faklen efter dem.
Og det var et brag af en lukkefest. Der var bobler og kransekage, og ølløb - en beer-mile hvor man løb 4x400 meter og drak en fadøl imellem hver spurt. Opkast gav en tidsstraf på 2 minutter. Jeg deltog naturligvis, men havde ikke lige tænkt over, hvor ubehageligt det var at løbe med over en liter karboneret væske i maven. Heldigvis holdt jeg stand i modsætning til nogle af de yngre løbere, og det gav mig en andenplads, hvilket jeg var meget stolt af.
Min far var også forbi, for han skulle da lige nå at se Molly inden de lukkede, nu hvor jeg havde talt så meget om det, og det var jeg glad for.
Senere kom der burgervogn og live-musik, og mørket faldt på, inden man kunne stavre usikkert igennem gaderne imod sin bløde seng.
