Gloomhaven

  1. Black Barrow

Ved kanten af byen ligger Corpsewood og her ligger højen Black Barrow, hvor banditter siges at holde til.

Vi drog ud til højen på en mission for at finde nogle stjålne skriftruller, og banditterne der troede, at de skulle stjæle fra os, ligger nu døde. Men at der var skeletter der kæmpede mod os, var uventet. Gad vide hvad der findes dybere i højen?

I en kiste fandt vi en dagbog der fortalte om Chain Isle, hvor der bor masser af ånder og hvordan man kan overvinde disse ånder (70)

2. Barrow Lair

Dybere i højen stank der af død, og der var flere banditter. De måtte vogte over noget!

Flere banditter, skeletter og zombier gav os modstand og til sidst kom vi op imod banditternes leder. Vi nedkæmpede dem alle!

Og til alt held fandt vi de skriftruller vi var sat ud for at finde. Men vi fandt også et kort med en markering ved Still River (4). Gad vide hvad der foregår der?

Vi pakkede grejet sammen og returnerede til Gloomhaven, hvor vi mødte vores kontakt: Jekserah på kroen The Sleeping Lion, som betalte os det aftalte. Imponerede af vores bedrifter, fortalte hun, at hun kendte til en lejr med Inox'er i Dagger Forest, som havde overfaldet en af hendes karavaner. Det måtte vi gerne hævne! (3)

3. Inox Encampment

Mod vest finder man Dagger Forest, hvor Jekserah havde fortalt, at banditterne der havde overfaldet karavanen boede.

Vi drog dybt ind i Dagger Forest, hvor vi til sidst fandt Inox'ernes lejr - de var mange. Vi nedkæmpede dem alle, men fandt at der også boede mange børn i lejren.

Vi drog derfra imens vi tænkte over hvad børnene skulle gøre, nu hvor vi havde dræbt alle de voksne.

"De var tyve og banditter" forsikrede Jekserah os om, da vi kom tilbage til Gloomhaven, inden hun fortalte om det næste job. Hun skulle bruge en stor diamant, som hun ikke kunne finde i byen. I stedet fortalte hun om en mine, hvor man måske kunne finde en stor diamant (9).

Tilbage i Gloomhavens stræder blev vi overrasket af Argeise, der berettede at hun kom fra byvagten. Hun sagde at vi ikke kunne stole på Jekserah, for selv om hun påstod bare at være købmand, så virkede det også som om, at hun havde en hemmelig plan. Argeise sagde, at i stedet for at hjælpe Jekserah, så burde vi hjælpe hende og Gloomhaven med at afsløre hvad Jekserah var i gang med. Vi skulle infiltrere et af Jekserahs varehuse (8).

4. Crypt of the Damned

Banditternes leder havde nævnt noget om en "gloom", og det var de ord der sad i baghovedet her hvor floden bugtede sig. En gammel krypt lå her, dækket af mos og blade.

I krypten levede skeletter og kultister som tilbad dem, men mest skræmmende var de inderste kamre, hvor vi fandt både vind og jorddæmoner. Det lader til at kultisterne forsøger at fremmane disse væsener til vores verden.

Vi sendte dem dog tilbage til hvor de kom fra og efter kampen var overstået gennemgik vi kultisternes noter. Vi læste to ting. Enten kunne vi forstyrre mere af deres arbejde ved at angribe dem i endnu en krypt (5) eller også kunne vi prøve at blive venner med dem, ved at hjælpe dem med at nedkæmpe en trussel imod dem (6).

5. Ruinous Crypt

Vi har endnu ikke været her. Det er krypten, hvor vi kan kæmpe for at forpurre kultisternes planer.

6. Decaying Crypt

Vi har endnu ikke været her. Det er her vi kan prøve at blive venner med kultisterne, ved at nedkæmpe en trussel imod dem.

8. Gloomhaven Warehouse

Vi har endnu ikke været her. Her kan vi hjælpe Argeise med at afsløre hvad Jekserah har af planer.

9. Diamond Mine

Vi har endnu ikke været her. Her kan vi hjælpe Jekserah med at finde en stor diamant.

70. Chained Isle

Vi har været her, men blev nedkæmpet af ånderne. Vi kan prøve igen.