Solformørkelse
To facts om mig:
1) Jeg har aldrig troet at det var særlig imponerende at stå på kanten af en solformørkelse.
2) Jeg har aldrig været iført et par solformørkelsesbriller.
De to ting hænger sammen, for vi skulle da ud og se solformørkelsen, og Sylvester havde fået fat i de rette briller.
Vi valgte vores lokale gangbro, og det var der også 30 andre lokale borgere som havde gjort - hvorfor vides ikke. Måske vi alle ville tættere på solen, så vi kunne se den lidt bedre? Men det var en god anledning til at få hilst på naboer og godtfolk.
Solen lignede solen i hvert fald indtil man fik brillerne på, og så kunne man pludseligt se, hvor voldsomt det egentligt var. Jeg var meget imponeret over hvordan solen lignede sig selv når man kiggede på den, og hvordan den nærmest var helt dækket, når man kiggede igennem brillen. Det er i sandhed en kraftig projektør!
Og det passer jo ikke helt, for det var også fascinerende at se hvordan lyset var ganske dæmpet, når man kiggede ud over landskabet. Det var en god oplevelse.
