2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930

14-04-2026

Orienteringsløb på Christianshavn

Selv om vejret var lidt gråt og ustadigt, valgte Henrik og jeg stadig at tage til orienteringsløb på Christianshavn, og jeg glædede mig, da jeg synes det er sjovt.

Vi fik gejlet hinanden op til at tage ruten på 6 kilometer, og vi ved jo alle, at de 6 kilometer er, hvis man løber ruten perfekt, og det gør man jo aldrig.

Vi startede igennem en gård og løb så over på Holmen, bl.a. ved Nikolajs gamle gade HalvTolv og i området omkring den seje dirt-bane "Holmen Dirt".

Herefter tog ruten os ind på Christiana, og op i det nordlige Christiania, der ligger imellem bykernen og Noma i nord, og her havde jeg faktisk aldrig haft min gang.

Jeg troede det ville være en flad rute, nu vi var på Christianshavn, men rutefolket havde gjort deres bedste for, at lede os hen over voldene så mange gange som overhovedet muligt, så det endte med at gøre lidt avs i benene. Men det var hyggeligt, at løbe imellem de gamle huse, og folk var venlige og nysgerrig, når man kom oksende med sit kort i hånden, så det var en god oplevelse. Det var nord og så sydover igen, og her var benene ved at være godt brugt, og så sluttede de lige af med en finale på Papirøen, der jo nærmest føltes som i den anden ende af byen.

Vi tikkede ind lige under en time, og de 6 kilometer blev for os til 7,5 kilometer, hvilket var ganske acceptabelt.

At alle togene så var brudt sammen da jeg skulle hjem, var en helt anden historie.

{"title":"Edit diaryentry"}