2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930

03-04-2026

Hermes stav

Vi havde taget vores Pandoras Legacy puslespil med til Sverige og var meget spændt på, hvad som ventede, efter vi havde fået samlet hovedpuslespillet.

(Og det er naturligvis en spoiler)

Vi mødte Hermes og her fik vi forskellige udfordringer, der gjorde at man skulle granske det byggede motiv meget nøje og få øje på detaljer man måske ikke havde set før. Vi fik endda hans stav, som kunne hjælpe os med at lirke brikker op af puslespillet, hvilket også havde en effekt, som vi ikke skal afsløre for meget.

Terrænnet som ændrer sig

Vi bor i et skovdriftområde, hvilket betyder at skoven er inddelt i usynlige zoner. Og når træerne i en af disse zoner når en vis alder, så er det fældetid. Det betyder, at hele området bliver hugget ned, og de store maskiner som gør det, skaber nye spor og veje.

Sidste år da vi var op og lukke ned, så opdagede jeg, at området vi kaldte blåbærland var hugget ned, og jeg var lige ved at fare vild, da jeg ikke kunne orientere mig.

Nu var vi ude og gå, hvor det var vokset lidt til, men det var stadig ganske uigenkendeligt. Det mentale kort skal justeres.

Man støder også på andre pudsige ting i den svenske vildmark, såsom et komplet borde/bænkesæt i midten af ingenting, hvor der naturligvis stod en tom Prips Blå.

Targi, som ellers havde fået løsgængerforbud, fik alligevel lov at løbe fri, og det gik hverken bedre eller værre, end at han fik øje på et dådyr og stak af. Fem minutter efter var han dog tilbage igen, og så kunne vi være rolige. Jeg tror mere det er ham som bliver væk fra os, end os der bliver væk fra ham - han har nok en ganske præcis pejling af hvor vi er til alle tidspunkter.

{"title":"Edit diaryentry"}