Troll


06-05-2023

På papiret lyder det som muligheden for at være fornøjeligt. Trolde der vågner fra de norske fjelde og spreder skræk og rædsel omkring sig.

Men man opdager hurtigt, at instruktøren har destilleret samtlige klicheer fra lignende amerikanske film, og trækker dem som perler på en snor, så man får en skabelonfilm, man kan forudsige fra A til Z. Jeg tror han har det hele med, lige fra den sky nørd der kan hacke alt fra sin computer over soldaten der holder en flammende tale til sine folk til regeringen der opererer fra et situation room langt under jorden.

Som et drukspil hvor man drikker på hver kliche kan dette være en god film. Ellers anbefaler jeg at finde den gamle Troll Hunter fra 2010 der er lysår bedre ud fra samme devise.