Nope


27-09-2023

Jeg havde læst så lidt som muligt om denne film, og det var godt, for det er en af de film der fungerer bedst, ved at man er i det uvisse.

Nope er fra instruktøren der også gav os "Get out" og "Us" som også er glimrende gyser/thrillere, og Nope er helt på niveau med disse.

Filmen følger en familie på landet, som opdrætter heste og mere specielt udlejer dem til film-produktioner. Da filmen starter taler den voksne søn OJ med sin far, da denne pludseligt omkommer i en mildest talt bizar episode, der slår tonen an for mysteriet. Der er noget med himlen!