Thailand - Chiang Mai

Dag 8

Om søndagen havde Allan inviteret til brunch på det overdådige Four Seasons Resort og bestilt en bil til at bringe os derhen der tilfældigvis var lige så overdådig med partylys og indbygget fjernsyn der kunne komme ned fra loftet. Det gjorde køreturen meget kortere for børnene.

Four Seasons var et lukket hotelresort, der nok afbillede et Thailand som bedst fandtes i folks fantasi. Et centralt landskab af rismarker var flankeret på alle sider af overdådige hytter som så ganske ekstravagante ud og bedst kunne beskrives som fransk thailandsk stil. På en lille bakke tronede hovedbygningen med dens store terrasse hvorfra man kunne overskue området og indtage buffetten. Og den stod ikke tilbage for området. Der var måske ikke alt, men så det meste. Der var kokkestationer med kød, fisk, skaldyr og supper. Herudover var der enkeltretter både fra Thailand og vesten, en kæmpe kagesektion, oste og is. Drikkevarer var adlibitum og inkluderede vin, øl, drinks og alt i læskedrikke. Det var simpelthen overdådigt, og vi sad ved bordet i de samfulde 3 timer som arrangementet varede.

Inden vi forlod stedet igen, gik vi en tur igennem resortet hvor vi nød landskabet og så vandbøfler og traditionelle thailandske værksteder, naturligvis i udstillingsversioner, så det blot bidrog til stemningen på stedet.

Allan ville også gerne vise os natmarkedet i Chang Mai, der ligesom brunchen kun fandt sted på søndage, men da det først åbnede kl. 18:00, tog vi ind til en rooftop bar i det centrale Chang Mai og drak en enkelt øl.

Arthur og hermed Nikolaj var mæt med oplevelser og besluttede derfor at sætte kursen imod hotellet, og Allan og Gai havde samme planer, men viste os dog til begyndelsen af natmarkedet, der var et marked der lå i en enkelt gade med over 1 kilometer boder. Og det viste sig at være overraskende gode ting de solgte, og ikke blot det sædvanlige turistgejl. De fleste var håndværkere hvad enten det kom til at skære sæbe, bearbejde træ eller metal eller lave tøj. Der var bod efter bod og folk var pakket tæt, så det blev den længste kilometer vi nogensinde havde gået.

Da der allerede var godt gang i benene, besluttede vi os at gå resten af turen hjem, hvilket var et par kilometer yderligere, og her lærte vi, at Thailand ikke er fodgængernes land. Fortove var sporadiske og ofte fuldt inddraget af cafeer og andre butikker, og fodgængerfelter eksisterede, men der var ikke lys for fodgængere, så man måtte selv finde huller i trafikken hvis man skulle over. Det var hardcore overlevelse.

Vi nåede dog hjem, hvor vi hoppede direkte i seng.

Dag 9

Børnene var mætte på oplevelser og havde kigget langt efter poolen på Allans tag, så vi besluttede at gøre mandag til hviledag, hvilket også kom til udtryk i at vi sov til kl. 10:00. Herefter drog vi ud i gaderne for at finde noget morgenmad og endte på Butter is Better, der både serverede Thaimad og mere vestlige morgenmadsretter til stor tilfredshed for alle.

Herefter tog vi tilbage til lejlighedskomplekset, hvor børnene gik i poolen og blev der resten af dagen.

Om aftenen havde Gai og Allan booket bord på en restaurant ved floden, og vi blev introduceret til begrebet Son Tail, som er en taxa man blot prajer på gaden og herefter kan blive kørt et specifikt sted hen for den nette sum af 30 Bath som er lige over en femmer. Ulempen ved den, er dog at den kan have mange passagerer, så man kan blive kørt noget rundt inden man når sin destination. Med vores selskabs størrelse kunne vi dog kommandere en hel vogn og derfor fik vi lov at chartre den for 200 Bath samlet.

Det var en fin restaurant, hvor Allan udpegede konceptet om ølpiger, som var piger hyret af et specifikt ølfirma til at skænke deres øl. Det betød at Thaierne ikke kun valgte aftenens øl ud fra hvad de bedst kunne lide, men ud fra hvilken pige de bedst kunne lide. Vi valgte dog strategisk at drikke vores sædvanlige øl, som ikke var repræsenteret med en ølpige på stedet, og herudover bestilte vi en samling af deleretter til bordet som vi plejede. Personalet var meget opmærksomt og man kunne nærmest ikke drikke fra sit glas før det blev fyldt op igen. Eneste minus var at der var et højlydt band, der dæmpede muligheden for konversation.

Børnene havde sat næsen op efter dessert, men da de ikke rigtig havde dette på stedet, besluttede vi at køre til et hotel nær Allans lejlighed, hvor man kunne få de fineste desserter. Alle var glade undtagen Michael, da personalet glemte hans bestilling og han derfor måtte gå glip af sin dessert.

Herefter gik vi tilbage til komplekset og en god nats søvn.

Dag 10

På bjerget over Chang Mai ligger to templer. I det øverste kommer folk for at få held og i det nederste bor munkene. Da munkene ikke må eje noget, kan de ikke købe mad, og derfor er det kotume at befolkningen bringer dem mad. Og det var netop vores mission for dagen. At købe mad på det lokale marked og herefter bringe det op til munkene.

Allan havde lavet en aftale med gårsdagens Son Tail om at han ville stå til rådighed for os hele dagen, så han ankom kl. 8:30 for at hente os ved lejlighedskomplekset.

Første stop var markedet, som var en lige så stor oplevelse som sidst og med lidt mere mod fik vi alle købt nogle ting. En af tingene var flæskesvær, som ellers var tilskrevet Danmark, men som blev friskproduceret direkte her på markedet og var præcis samme produkt.

Der var en anden del af markedet hvor man kunne få mad, så her fik vi lidt morgenmad.

Herefter blev vi kørt videre til foden af bjerget, hvor vi sagde farvel til chaufføren og startede med at gå i vejret - dog med anstændig stigning. Efter et par kilometre var vi ved det første tempel hvor munkene boede, og vi var desværre kommet for sent til at aflevere maden. Med hjælp fra Gai fik vi dog en munk til at forbarme sig over os og vi fik lov at aflevere maden hvilket foregik under et lille ritual, hvor man placerede alt maden på et bord imellem munken og os, og herefter gik på knæ. Gai skænkede derefter noget vand i en kop imens vi alle skulle lægge en hånd på hende eller en som havde en hånd på hende, og munken udtalte en velsignelse. Herefter skubbede man maden over til munken og bukkede helt ned til gulvet fra knælende stilling.

Vores køretøj var kørt op og mødt os, så man kunne selv vælge om man ville gå det sidste stykke eller blive kørt. Det var 1,61 kilometer, men ligeledes 400 højdemetre, så det var at sammenligne med de 1200 trin fra templet i Au Nang og faktisk værre en det. Den mandlige del af selskabet kunne dog ikke lade denne udfordring gå forbi, så de trak i vandrestøvlerne og begyndte færden.

Det var en smuk og meget isoleret tur, hvor man kun mødte enkelte andre turister, der havde fået samme vanvittige ide og det gik bare op, op, op. Hvert skridt frem var et trin, og skønt de ikke var så voldsomme som trinene i Au Nang, så var der flere af dem.

200 meter før mål, mødtes stien igen med bilvejen, og det sidste stræk gik i vejkanten på den tæt befærdede vej, der ledte op til, hvad der viste sig, at være et turistmekka, fyldt med biler, boder og mennesker.

40 minutter havde færden taget os, så det syntes vi selv var ret flot. Der var dog flere trapper for templet lå yderligere 50 meter over parkeringspladsen, så det var med tunge trin vi tog det sidste stykke.

Templet var en stor oplevelse. For det første var man virkelig i vejret, så man kunne se ud over hele Chang Mai, med lufthavnen i forgrunden, hvor flyene lettede som små legetøjsfly. Templet var helligt, så man skulle have skoene af, og det kostede 10 bath at komme ind. Til gengæld vidnede de forgyldte overflader og fine, farverige udsmykninger om, at det var virkelig vel-vedligeholdt og der var et virvar af folk, der bad, tændte røgelsespinde og gik tre gange rundt om den centrale helligdom, imens de bad. Kelvin blev indfanget af en buddistisk munk der sprøjtede vand på ham, og bandt en snor om hans håndled - jo længere snoren blev, så mere held til Kelvin.

Da vi havde indsuget alt fra templet, skulle vi ned af de mange trapper igen, hvilket kunne mærkes i benene, men heldigvis var vores chauffør på plads, til at køre os ned af bjerget igen. En køretur hvor man rigtig kunne være stolt af alle de højdemetre man havde klaret i løbet af dagen.

Dagen var skredet, så klokken nærmede sig tre, inden vi fik sat os til frokostbordet. Det var for foden af bjerget på en meget idyllisk restaurant, hvor man havde udsigt til et lille vandfald. Vi fik vores sædvanlige delebord med masser af gode Thairetter og gik mætte fra bordet.

Allans pool var lige i Sylvesterdybde, hvilket betød at den lille mand lige kunne stå på tæer på bunden og kigge opad for at få vejret, så vi havde i de seneste dage jagtet nogle badevinger eller lignende. Nu hvor vi havde bilen, tænkte vi at en legetøjsbutik ville være det bedste bud, så derfor satte vi kurs imod et stormagasin, og det skulle vise sig at være en oplevelse i sig selv.

På mange måder mindede det om et dansk center ala Magasin, men det lod til at være to centre som var vokset sammen, således at navigationen blev lidt kompleks. Vi fandt badeudstyr, så missionen blev hurtigt fuldført. Vi havde dog også lovet børnene is, og da de var ved at være trætte, tænkte vi også at gøre det her, og da Michael havde fået øje på en "Ice Cream Store" var der kort fra tanke til handling. Imens der blev guflet is, var forskellige folk på forskellige missioner. Sara ville finde klipklappere til morgendagens elefanttur, Kelvin ville gerne finde en bæltetaske og Nikolaj fik lagt et beskyttelsesglas på hans telefon - en konstruktion der viste sig at være et par millimeter for lille i bredden, men dog fungerede i praksis.

Klokken var efterhånden nået de 17, så vi satte kursen retur imod lejlighedskomplekset for en hurtig pooltur. Vi havde spist sen frokost, så ingen var særlig sultne, men os børneforældre vidste at det nok var strategisk klogt at få lidt mad i børnene trods alt. Derfor endte det med at Michael, Sara og Kaya gik på markedet for at spise og se om de kunne finde noget mad til drengene. Allan gjorde dem selskab, mest for hyggens skyld.

Der blev bestilt lidt forskelligt mad, og til drengene blev indkøbt et par rutier, der bedst er at sammenligne med en fyldt pandekage, hvor man så både kan få frugt, chokolade eller mere madagtige ting som ost.

Dagen blev afsluttet med et par øl på altanen.

Dag 11

Der var bestilt elefanttrek til onsdagen, hvor Gai og Allan dog var hoppet fra, da de havde prøvet det før og måske også havde brug for en fridag fra "turisterne". Vi blev hentet kl. 8:30 af vores guide Sandy, der ankom i en fin vogn, hvor der allerede sad et fransk par. Herefter gik turen igennem Chang Mai til et andet hotel, hvor vi samlede to piger op, der viste sig at være danskere ligesom os selv.

Og så skulle der køres for stedet lå over en time ude fra Chang Mai og viste sig, at være en slags elefantdal, hvor elefant-lejrene lå på stribe. Det var dog kun enkelte elefanter vi fik set fra vores vinduer.

Og så var vi fremme. En enkelt elefant stod ude på en mark og vores guide huggede hurtigt nogle sukkerrør, vi kunne tage i hånden. Herefter gik vi alle ud på marken til den enlige elefant og lærte hvordan man kunne fodre den sukkerrør. Man lagde sukkerrøret ind på bagsiden af snablen, hvorefter elefanten greb det og behændigt smed det i munden. Det var en stor oplevelse at stå overfor en sådan elefant, da det på en side var et kæmpe dyr, der med lethed kunne mase en, men samtidigt virkede så utrolig blidt og opmærksom på hvor andre var.

Denne elefant var blevet "reddet" fra en såkaldt dårlig elefantlejr, dvs. en lejr hvor elefanterne blev redet på, og tvunget til at lave kunster, og den var blind på det ene øje. Det medførte at vi alle var meget opmærksomme på at stå på elefantens rigtige side, da man nødigt skulle stå i vejen for en elefant der ikke kunne se.

Efter sådan at have mødt elefanten, fik vi lov at trække i traditionelt Thai-tøj og så fik vi et lille kursus i elefanter, herunder forskellen på de asiatiske elefanter og de afrikanske elefanter.

Da det var gennemgået, fik vi nogle poser og herefter kunne vi indsamle endnu mere mad, som nu bestod af vandmeloner, vi huggede i store stykker og bananer, som vi skilte fra klaserne. Og så var det ud på marken igen, hvor en elefant pludseligt var blevet til fem elefanter. Det var meget overvældende at stå midt iblandt de store dyr, med manøvredygtige snabler, der udmærket godt vidste hvor maden var. Kaya og Sylvester der havde været noget forbeholdne overfor de store dyr, tøede efterhånden op, og det endte med, at de begge også fodrede elefanterne direkte fra hånden. Det var nok ligesom junglen, hvor man lige skulle vænne sig til den nye situation man stod i.

Efter fodringen var det tid til mudderbad, så alle elefanterne gik til et lokalt mudderhul, hvor de med snablerne begyndte at smide mudder på sig selv og alle der stod i nærheden. Man kunne assistere dem, og især børnene synes det var sjovt at smide mudder op på de store dyr.

Så var det tid til frokost, og det skulle man selv lave - eller i hvert fald kombinere. Man fik en lille hulspand på en stang, som man så kunne fylde med nudler og grøntsager efter behag. Herefter sænkede man den ned i kogene vand og efter 10 sekunder var nudlerne færdiglavede. Man kunne så supplere med enten kyllingesuppe eller grøntsagssuppe, samt en masse andre ingredienser fra forskellige skåle og så havde man sin egen nudelsuppe. Det kunne selv ikke børnene undslå sig.

Efter maden skulle der hugges sukkerrør og vores guide huggede også barken af et sådant rør, således at fibrene blev blotlagt. Disse kunne man tage i munden og kvase imellem tænderne for at få sukkeret ud, hvorefter man kunne spytte resten af fibrene ud. Det var et stort hit hos børnene og især Sylvester, der for første gang på turen uden tøven puttede noget fremmed i munden.

Vi mødte elefanterne lidt fra lejren og fodrede dem med sukkerrørene der hurtigt blev fortæret og herefter var det badetid. I en lille procession gik vi med elefanterne ned til den lokale flod, hvor elefanterne kastede sig i vandet og vi fulgte efter. Her kunne man igen komme helt tæt på de store dyr og sprøjte vand på dem. Eneste faremoment var at elefanterne godt kunne finde på, at slippe nogle ordentlige elefantlorte afsted i floden, og så var det med at undvige hvis man ikke ville rammes.

Efter vandet tog elefanterne et støvbad og så gik vores lille procession tilbage imod lejren, hvor dagens program var ved at være slut og det var tid til at betale. Vi betalte gladeligt vores penge og var helt mæt på oplevelser på hjemturen.

En sidste oplevelse fik vi dog, da Sylvester skulle tisse samtidigt med at vi var havnet i et af Chang Mais notoriske lyskryds, der godt kunne have en skiftefrekvens fra grøn til grøn på over 5 minutter. Det var mere end hvad den lille mand kunne vente på, så vi måtte ud midt i lyskrydset og tisse på vejen.

Tilbage i komplekset satte vi kurs imod poolen og alle var trætte, så vi orkede næsten ikke at gå ud og spise. Derfor endte det med en vestlig aften, hvor vi bestilte pizzaer fra en lokal italiensk restaurant, og supplerede med et par rutier til dessert.

Dag 12

Torsdag havde vi igen erklæret hviledag, så vi sov længe inden vi tog ned efter morgenmad på Butter is Better, hvor vi løb ind i Nikolaj og Arthur. Da Allan hørte vi var der, satte han også kursen ned og vi fik alle noget morgenmad.

Det meste af dagen herefter foregik i poolen. Michael besøgte dog kompleksets motionsrum for at få nogle skridt ind på kontoen, da han deltog i skridtvæddeløb mod Anders hjemme i Danmark.

Gai havde lovet at lave mad til selskabet om aftenen, så det krævede en ekspedition til det lokale marked, hvor Kaya også gik med. Hun fortalte at de havde haft en god tur, hvor hun selv havde købt vandmelon og banan, som hun kunne lave dessert af og de var blevet tilbudt masser af smagsprøver.

Kelvin og Michael rundede dagen af med et par spil på tagterrassen, hvilket også var hyggeligt.

Vi var inviteret til kl. 18:00 i Allans lejlighed, hvor Gai diskede op med den ene lækre ting efter den anden. Vi fik forårsruller både i friturestegt og frisk version, to hovedretter og sticky rice med mango til dessert, som var ris stegt i kokosolie. Børnene fik tillige is og var herefter putteklare. Vi andre holdt et par timer længere.

Dag 13

Man kan godt mærke at hjemrejsen nærmer sig, men der er dog heldigvis et par dage endnu. Allan havde foreslået et fransk inspireret hotel som morgenmadssted, så det købte vi ind på og gik ned til floden hvor det lå. Det var et dejligt sted, hvor vi fik serveret nogle madfade i tre etager, der var kolonitiden værdigt.

Efterfølgende besøgte vi det nærliggende tempel, hvor de havde den tvivlsomme praksis, at man kunne købe tilfangetagne dyr, for dernæst at slippe dem ud i den nærliggende flod, hvilket sagdes at bringe lykke. Det var i hvert fald lykkeligt for dyret.

Herefter delte vi os i to. Nikolaj tog Arthur, samt vores to drenge med på, hvad der nok bedst må betegnes som værende et Instagram-museum, hvor man kunne tage effekt-billeder af hinanden, imens vi andre tog ud for at se nogle af byens industrier.

Vi startede på silkefabrikken, hvilket viste sig at blive dagens bedste besøg. Her så man hele processen lige fra silkemøl der lagde æg, som blev til larver, der forpubbede sig og herefter blev aflivet for at få fingrene i den dyrebare silketråd. Sara og Kaya lavede begge et silketørklæde, hvor vi også fik indsigt i farvning af stoffet, inden det gik til exit-through-the-gift-shop, hvilket viste sig at være temaet i alle industrierne.

Dernæst tog vi til en kunsthåndværker, der primært lakerede ting, og dekorerede med alt fra æggeskaller til perlemor. De lavede virkeligt fine ting, men prisen var også derefter, så vi nøjedes med nogle meget beskedne køb i deres gift shop.

Sidste stop var en juveler, hvor man nærmest startede direkte i gift shoppen, men her var vi sat af prismæssigt.

Allan havde også ønsket, at vise os et af byens større indkøbscentre, så vi tog derhen for at lave nogle souvenir-køb og slutte af med en is, inden vi mødtes med de andre i poolen.

Aftensmaden tog vi på en lokal restaurant.

Dag 14

Sidste dag på ferien! Vi tog et par vogne ud til Ginger Farm, der var en slags Thailandsk bondegård, hvor man frit kunne gå omkring og hvor centrum var en velbesøgt restaurant. Man kunne deltage i forskellige aktiviteter, hvor den dyreste varede et par timer og kostede 1000 bath pr. person, hvilket virkede meget dyrt i forhold til hvad vi ellers havde oplevet. Vi valgte en noget billigere havevandring til 290 bath, som var ganske interessant, men også led under at guiden tydeligvis skulle gennemføre den hurtigst muligt. Vi blev derfor trukket igennem en køkkenhave, fik set og holdt nogle dyr, kom ind og ud af en hønsegård, kravlede op på en tyr og fik til sidst fodret nogle dyr.

Vi blev yderligere et par timer på gården, inden turen gik tilbage for at pakke.

Vi spiste samme sted som gårsdagen.

Dag 15

Så er det slut. Allan havde bestilt en vogn til 6:15, der hentede os og fragtede os til lufthavnen. Checkin og emigrationen forløb uden de store problemer, og lige over 8 sad vi i flyveren imod Doha. Det føltes som en markant længere tur, end den anden vej - sikkert fordi man skulle holde sig vågen denne gang.

I Doha gik vi på pizzarestaurant og nåede at lege lidt på legepladsen, inden tiden også gik her, og turen endeligt gik tilbage imod København.

På denne tur kunne børnene dog ikke stå imod og faldt i søvn. Sylvester blev desværre dårlig og kastede op ud over hele flyveren, hvilket ikke var særlig sjovt.

Vi landede tilbage i København lige efter 20:00, hvilket svarede til 02:00 lokal tid, så intet under at man var træt. Fantastisk ferie!