Thailand - Chiang Mai

Dag 5

Så var livet i luksus ved at være slut, for i dag skulle vi i junglen - sådan rigtigt, og det var alle meget spændte på.

Vi spiste vores sidste morgenmåltid på hotellet, og herefter havde Allan bestilt en bil til kl. 8:30.

Turen til Khao Sok var beregnet til ca. 2½ time og det kom til at passe meget godt. Selv om området virkede vildt og meget bevokset, så opdagede man hurtigt at stort set alting var plantager, hvilket man kan genkende ved de snorlige plantede træer, og det er jo det man siger er et kæmpe problem for regnskoven - at det fjerner biodiversiteten.

Vi blev sat af ved en lille restaurant midt ude i intetheden, hvor vi mødtes med vores guide Jar Jar, der heldigvis talte fint engelsk. Det var hans søster der havde restauranten, og han boede der (vist) også selv sammen med sin kone fra Schweitz og sin lille datter. Vi spiste en lille frokost og herefter blev vi sat bag på en ladvogn der kørte os 4-5 kilometer hen til selve junglen som var en af Thailands mange nationalparker. Herefter blev vi pakket op med soveposer og vand, og så gik turen ind i det uvisse. Eller det var måske så meget sagt, for man gik på en bred grusvej, som dog var flankeret af enorme bambus, palmer og andre arter. Vores guide stoppede fra tid til anden for at øse af sin store viden om området, og ikke mindst forklare os, hvordan man bør opleve junglen. Man skulle ikke bare se, men især også lytte og lugte. Han viste hvordan man ved at forme hænderne som skåle omkring ørene, kunne fokusere et bestemt område lydmæssigt, og det virkede absolut. Vi mødte flere abefamilier, hvor man blot skulle gå lige forbi, samt så en edderkop i størrelse XL, som heldigvis sad på behørig afstand.

Både Sylvester og Arthur var lidt trykkede ved situationen, hvilket ikke blev hjulpet af de informationsplancher man stødte på undervejs, hvor især den om igler, skabte frygt.

Efter 3 kilometer nåede vi en lille cafe, og det viste sig, at dette var den "rigtige" indgang til junglen. Nu var det slut med grusvej. I stedet gik man af små stier igennem vegetationen, hvor et forkert trin kunne sende en væltende ned i en flod dybt under en. Der var absolut ingen danske forhold mht. sikkerhed, så det var med at have styr på børnene.

Efter at have travet yderligere en kilometer eller to, bl.a. igennem et flodleje, så fandt vi vores lejrsted, der var et lille delta midt ude i en flod, og her mødte vi to af Jar Jars venner som var taget i forvejen for at gøre klar til os. Og så gik disse arbejdssomme mænd i gang. Der blev bundet bjælker op, hængt hængekøjer, skåret skåle og glas i bambus imens vi andre blot kunne trave rundt og opleve junglen. Det var absolut ikke sådan at det vrimlede med dyr og insekter, men med tålmodighed bliver man belønnet. Michael så en gigantisk øgle på 40-50 cm men nåede desværre ikke at få fingrene i kameraet, og lidt småkryb blev det også til. En abekoloni holdt til på den anden side af floden, hvilket fik Jar Jar til at skyde sten efter dem, indtil de fortrak, da han sagde at man ikke skulle give dem nogle chancer, da før man vidste af det, ville de være over lejren.

Aftenen kom og med den cikaderne. Og det var vildt! Der var selvfølgelig de cikader man kender fra film, som giver en behagelig baggrundslyd, men her var absolut også nogle andre cikader, som mere var at sammenligne med en røgalarm eller det som er værre. Det var for at sige det, en enorm larm, der heller ikke bidrog til børnenes tryghed.

Alt aftensmaden blev lavet i bambus over åben ild og det var en opvisning i kogekunst, hvor vi også selv blev inviteret til at deltage. Ris blev pakket ind i palmeblade, hvorefter de blev nedsænket i bambus-rør og der blev fyldt flodvand i. Grøntsager og kokosmælk kom ligeledes ned i et bambusrør, imens store kyllingestykker blev sat fast imellem to små bambuskæppe og hængt over ilden. Der blev lavet bambusfakler og selv borde og bænke (der dog var på stedet i forvejen fra en tidligere gruppe) var bygget af bambus. Det var en stor oplevelse og maden var meget velsmagende.

Efter maden var det buldermørkt og Jar Jar arrangerede natsafari, hvor det dog kun var Michael, Allan, Gai, Kelvin og Kaya der skulle med, og det var grænseoverskridende for børnene.

Heldigvis var Jar Jar en god guide som fortalte børnene, at det kun var deres øjne og øre der fortalte sandheden. Alt andet var en løgn, hvilket skulle forstås på den måde, at man skulle koncentrere sig om hvad man egentligt oplevede og ikke lade fantasien løbe af med en. Det fandt genklang.

Herefter viste han hvordan man kunne holde en lygte op i øjenhøjde og afsløre en masse små glitrende ting i skovbunden. Det viste sig at være insektøjne og var et virkeligt effektivt trick til at identificere dyreliv i mørket.

Herefter stod ekspeditionen ud, og selv om vi desværre ikke oplevede nogle store dyr, så så vi frøer, flagermus, termitter, ildfluer (meget smukt) og indtil flere edderkopper som fik hårene til at rejse sig på en, og nærmest skabte panik hver gang man mærkede at man gik igennem et edderkoppespind.

Vi var ude i en time, hvorefter vi vendte tilbage til lejren og så var det direkte i seng / hængekøje.

Dag 6

Der var ikke mange af de voksne, der havde fået en god nats søvn, for både larmen fra skoven og kvaliteten af at ligge i en hængekøje, havde trukket ned. Især Michaels hængekøje havde været bundet dårligt, så den endte med at skrabe hen af jorden.

Det trak dog ikke fra den samlede oplevelse, og da morgenmaden blev serveret var der højt humør igen. Det var igen bambus der var hovedredskabet. Der blev bagt et sandkage-lignende brød ved at fylde et bambusrør med mel, kokosmælk og andre ingredienser, imens vand til kaffe og te ligeledes blev kogt i bambusrørerne.

Efter morgenmaden var der mulighed for hiking, hvor kun Michael, Allan og Gai koblede sig på, da det var noteret til at blive en hård tur. Og det var også tilfældet. Der var stort set ikke et skridt der gik ligeud og flere steder skulle man litterært klatre for at komme frem. Og et enkelt sted var der et advarselsskilt, hvilket virkede absurd set i lyset af hvor farligt der generelt var. Men her var det ekstra farligt, for man skulle tage et par skridt over et klippefremspring hvor man absolut ikke skulle falde ned.

Det var godt at have Jar Jar med, for han havde virkeligt øjnene med sig, og kunne få øje på det, som vi andre ikke kunne. Vi spottede f.eks. den famøse fugleedderkop, og han viste os hvordan man kunne drikke vand ud af lianer.

Selv om turen kun var på små 3 kilometer, føltes de som markant længere, da det jo stort set også kun gik op eller ned - aldrig plant.

Da vi kom retur blev der linet op til frokost, hvilket var nudler (selvfølgelig i bambus) og herefter blev lejret pakket sammen, således at vi ikke efterlod os et spor, og vi satte kursen tilbage til civilisationen. Selv om vi kun havde været ude i små 24 timer, føltes det markant længere.

Det var også sjovt at se de mindste drenge på returvandringen. Her var absolut ikke problemer med junglen og dens lyde længere - man vænner sig hurtigt til den situation man befinder sig i.

Sikkert ude af junglen blev vi kørt over til "Our Jungle Camp", hvor vi havde booket en hytte for natten. Det var også fascinerende, da det hele var pælehytter, således at man sov solidt hævet over jordens overflade og med faciliteter såsom brusebad og toilet. Vi spiste på stedet og sluttede aftenen af i baren med en del gode drinks.

Dag 7

Vi skulle forlade Khao Sok kl. 14:30, så vi havde det meste af dagen for os. Vi havde talt om at besøge et nærliggende abetempel, samt evt. at tage en tur i baderinge, hvor man blev kørt ud et sted på floden og herefter kunne flyde tilbage til hotellet i en badering. Vi lærte dog hurtigt at sidstnævnte ikke var tilgængelig på denne årstid, da der ikke var nok vand i floden, så vi nøjedes med abetemplet. Vi tog den til fods, hvilket var interessant, da det også bragte os igennem selve byen, hvor der var mange interessante huse og steder.

Abetemplet krævede en lille entre, og så kunne man ligeledes købe en pose nødder til aberne. Det startede blidt med at man kunne række en nød frem til en abe, og herefter tog aben den høfligt og spiste, men efterhånden som rygtet spredte sig, kom flere aber til og til sidst lykkedes det, de frækkeste af aberne at fravriste børnene deres poser, så de kunne indtage dem i selvvalgt hastighed. En enkelt abe sprang helt op på Kelvin for at få fat i posen, og forsøgte samme nummer med Michael, dog uden succes. Det var en oplevelse, som nok bliver bedre i bakspejlet.

Herefter vendte vi retur til resortet og fik pakket sammen og checket ud. De sidste timer brugte vi blot på at hænge ud, indtil bilen kom for at køre os til Krabi Lufthavn, hvor vi skulle have flyet til Chiang Mai og se hvor Allan boede.

Det forløb uden problemer, og Air Asia afgik punktligt kl. 18:28 og brugte lige under to timer på at bringe os til byen.

Vi bestilte tre taxaer til at køre os til Allans bolig, og selv om Allan forsøgte at instruere chaufføren grundigt, så kørte hun afsted med hele familien Sahl mens hun blot gentog adressen. Det endte med hun stak Michael en telefon med et thailandsk Google Maps og spurgte "Where?" Det var lidt angstprovokerende, da vi ikke rigtig havde noget kommunikationsmiddel, men det lykkedes at taste adressen og selv om der var over 200 resultater valgte vi det som var tættest på og det viste sig at være det rigtige.

Det var lykkedes Allan at låne to lejligheder, således at både Nikolaj og os kunne få et eget sted at bo, og det var ren luksus med store to-etagers lejligheder der nærmest aldrig havde været beboet. Show-stealeren var dog den store tag-terrasse i 8. sals højde med udsigt over hele byen, og komplet med swimming pool og bar. Det var helt fantastisk.

Nummer to på listen var dog udsigten til at få en god nats søvn i en ordentligt seng.