Stien langs Skensved Å

I dag havde jeg besluttet at lokalisere den sagnomspundne å-sti langs Skensved Å, som efter signede skulle kunne bringe en hele vejen til Lille Skensved igennem naturskønne områder. Det har været nævnt i de gamle Facebook-skrifter, og jeg havde også engang set et gammelt kort, der afbillede den.

Karlsvognen

Første del af turen gik langs Karlsvognen

Over Egedesvej

Herefter krydsede vi Egedesvej

Vi satte kursen stik nord fra vores hus op langs banen og kunne kort efter krydse Egedesvej, hvor vi så befandt os ved civilisationens udkant: Ådalen. Her åbnede vi lågen til det ukendte land, hvor der gik vilde køer, men heldigvis holdt de deres afstand på grund af Targi.

Targi og køerne

På vores side af motorvejen, har vi rødbroget kvæg. De stod stille og betragtede os, indtil en kalv pludseligt blev lidt nervøs over Targis tilstedeværelse.

I det nordvestlige hjørne af området, fandt vi en afspærret bro, men vi fandt en vej, at omgå forhindringerne, og pludselig lå den foran os. Porten til den anden side og å-stien.

Ingen adgang

Der er blevet bygget en bro ved å-vadet, men den var afspærret af et elektrisk hegn og montørerne forstår tydeligvis ikke formålet med de sorte håndtag på låge-hegnet.

Åvadet

Det gamle åvad var heldigvis ikke blevet fjernet, så vi tog trædestenene over vandløbet.

Porten til å-stien

Her var den så. Porten til å-stien, som gik under Køge Bugt Motorvej.

En tår vand

Her under broen kunne man lige fylde vanddepotet hvis man var en tørstig hund.

Igennem porten

Det var næsten helt magisk, at gå under broen og imod lyset på den anden side.

Bro nummer to

Endnu en bro ledte tilbage over åen. Den var mere fremkommelig end den første.

Vi passerede igennem, og fandt endnu en bro - denne var uden afspærring, men det var tydeligt, at intet menneske havde passeret her i lange tider. Vi sneg os under Ringstedbanen og foran os lå det åbne land, og vejen til Lille Skensved. Eller åbent land var måske lidt meget sagt, for sydsiden af åen var så overgroet, at det ikke kunne passe, at man skulle finde passage her. Heldigvis var der lagt en plade over åen, så vi kunne passere henover den - nu for tredje gang og fortsætte vores tur på nordsiden, der var væsentligt bedre ryddet.

Nordsiden

Vi valgte at passere på nordsiden af åen, hvilket vi dog snart skulle komme til at fortryde.

Et gammelt træ

Hvem mon bor i det gamle træ?

Lukket land

Så kunne man ikke komme længere og lågen igennem hegnet var desværre placeret på den anden side af åen.

Vi kom en god kilometer, da vejen frem pludseligt var blokeret af et hegn, der gik hele vejen henover åen. Der var dog en låge i hegnet, men uheldigvis sad den syd for åen, som åbenbart var den side man var ment at traversere. Vi måtte derfor følge vores egne fodspor tilbage, men fandt heldigvis et vadested, så vi ikke behøvede at gå hele vejen tilbage til broen. Det kunne dog ikke traverseres uden våde fødder og våde poter.

Byggeri

Allerede tidligt på turen, kunne man se at udbygningen af transportcenteret stadig er godt i gang.

Stien på sydsiden

Kvaliteten af stien på sydsiden forbedrede sig drastisk efter den første låge var passeret.

Det åbne landskab blev brudt af de enorme bygninger i det nye transportcenter, hvis mure nærmest strakte sig imod horisonten, hvor den næste bygning så tog over, men omvendt var kvaliteten af stien markant bedre her, selv om det nok kom ned til, at den lokale landmand får et par tusinde kroner, for at køre en traktor langs åen et par gange om året.

Transportcenteret

Bygningerne i transportcenteret er ganske enorme og dækker nærmest hele horisonten.

Et skilt havde annonceret endnu et område med vilde køer, og vi fandt dem helt bagest i området, hvor de nysgerrigt kiggede på os, som om de ikke havde set mennesker (eller hunde) i årevis. Et hegn ledte os væk fra å-kanten, men en låge lod os undslippe, men nu gik sti-kvaliteten markant ned. Det var en vildtgroende rapsmark, hvor en traktor nok havde kørt for et par måneder siden og man kunne snuble sig afsted i et af to hjulspor. Denne sti endte i midten af ingenting, men på den anden side af endnu et hegn, så det ud som om, at hjulsporene fortsatte, så vi forcerede hegnet og fortsatte, indtil vi kom tilbage til åen og endnu en låge, som ledte os ud på en græsmark.

De andre køer

På den anden side af motorvejen var kvæget sort, og så ud som om, at de ikke havde set mennesker i umindelige tider.

Traktorsporet

Efter transportcenteret kom blev stien markant dårligere og vi endte i dette traktorspor.

Over hegnet

Der var en del hegn der skulle forceres på turen, og selv om der visse steder var låger, var dette den typiske overgang. Løsningen var at smide Targi over hegnet og så forcere det efterfølgende.

Her var ikke antydningen af sti eller spor tilbage, så vi valgte at fortsætte i markkanten langs åen, imod Lille Skensved som havde åbenbaret sig i horisonten, og 5-10 minutter senere kunne vi sætte fod på Naurbjergvej, og konkludere vi havde klaret vores mission.

Sidste etape

På sidste etape var der ikke længere antydningen af sti, så vi måtte bare håbe vi var på rette vej.

Skensved på horisonten

Vi travde det sidste stykke i kanten af en græsmark og så fik vi Skensved på horisonten.

Udgangen

Turen endte brat ved Naurbjergvej og uden antydning af sti, tænker jeg om dette var den helt officielle vej.

Vi klarede den

Vi klarede turen til Lille Skensved langs åen.

Det udløste en is og et gumleben hos den lokale købmand, inden vi satte kursen hjemover af mere etablerede veje.

Ruten

Den samlede tur var på små 10 kilometer.