Halsninoen - dag 1

I de sidste år har det været en tradition, at vandrepigerne og jeg (hvor vandrepigerne typisk er Louise og Kristine) tager en vandretur over to dage. I år havde vi sat øjnene på Halsninoen, der går fra Hundested til et sted øst for Kregme, hvilket på mange måder også er min barndoms sommerland, da vi jo havde et sommerhus i Asserbo. På et kort syntes jeg, den så lidt kedelig ud, da jeg jo allerede havde været alle de sjove steder i området, og denne rute ikke krydsede med nogle af dem, men det blev godt nok gjort til skamme. Der er meget af området, jeg har misset i min barndom.

Vi mødtes på Hillerød station lige efter 9:00 på verdens sidste Store Bededag, hvor vi skulle nå 9:20 imod Hundested. Det fine, gule tog kom til tiden, og før vi vidste af det, var vi på vej ind over de nordsjællandske marker. Vi var dog ikke alene i kupeen, for der var åbenbart flere der havde udset sig denne gåtur som dagens gøremål. Vi rynkede lidt på næsen, for det er ikke nær så sjovt at vandre, hvis man går blandt en stor gruppe mennesker, man ikke kender.

Kilometer 1-3: Hundested

Fra Hundested er det lige på og hårdt. Rutens startpunkt ligger et stenkast fra stationen, og leder sydover ud ad byen langs vandet. Så der er absolut ingen Hundested downtown i ruten, så hvis man også er interesseret i byen, må man selv bygge det til.

Det stod allerede tydeligt, at dette ville blive en blæsende tur, og her var vi endda stadig nogenlunde i ly af vinden. Vi hang lidt ud ved rutens startpunkt, så vi kunne sende nogle af de mere ivrigt-udseende grupper afsted før os. Og så satte vi i værk. Sydover!

Start på ruten

Halsninoen er absolut en af de bedre skiltede ruter, som vi har gået. Selv om der selvfølgeligt var et par svipsere hist og her, så mødte vi absolut det karakteristiske skilt flere gange end vi savnede det.

Turen går tæt på vandet, og der er også et par gange, man lige skal ud og runde i sandet, men primært går turen på en lille trampesti lidt væk fra selve stranden.

Husene går hurtigt over i sommerhuse, og den karakteristiske nordsjællandske kystnatur med sand og krogede træer kan man ikke fornægte. Et par kilometer inde på turen, indhenter vi en af de store vandregrupper, der har stillet op til et muntert billede i et træ. Vi tilbyder at tage billedet for dem, og det tager de imod, hvilket giver os en anledning til at overhale.

Komoot

Jeg har installeret app'en Komoot på mit Garmin Venu 2-ur og det fungerede præcis så godt som håbet. Man gør ruten klar på deres website, og herefter kan man hele tiden se hvor man er på ruten direkte på sit håndled. Hvis man ønsker det, kan man få turn-by-turn navigation, hvor uret vibrerer hver gang ruten drejer. Det gik dog også fint uden. Man kunne bare betragte uret, for at se hvor man var på ruten, og hvis man er kommet for langt væk, så viser en stiplet linje tilbage til der, hvor man forlod den.

Kilometer 4: Lynæs

Lige syd for Hundested kommer vi til Lynæs og Lynæs Havn, hvor den hårde vind får de fleste af bådene til at komme med pibende lyde. Ruten bliver til en lille sti, der klemmer sig imellem havneområdet og en ti meter høj skrænt, så man føler sig nærmest indeburet. Som Louise konstaterede herover den stadig mere insisterende piben: "Det kunne være en lokation fra en Jusse Adler-Olsen roman".

Lynæs Havn

På den anden side af havnen peger rutens skilte nu opad - op ad skrænten af stejle trappetrin som er turens første reelle stigning. Vi kommer op på Store Karlsmindevej, hvor vi øjner en fin stenbænk, som nogen har sat i en have, sikkert henvendt lige præcis til os, der lige har taget den store stigning.

Vi tager et billede af bænken, hvilket aktiverer en ældre herre, som uset har gået lige bag os. Det viser sig, at det er hans bænk og efter en kort ord-veksling inviterer han os om i sin have, som ligger lige på toppen af skrænten med fuld udsigt over Skuldevig, der er bugten syd for Lynæs. Det er en mystisk grund der ligger på en forhøjning, men herren forklarer, at han er pensioneret arkitekt, og selv har tegnet huset, da intet standardhus ville kunne ligge der. Ydermere beretter han, at hans kone vinterbader og han selv sejler - dog ikke i dag hvor vinden er for stærk. Vi takker for synet og begiver os videre.

En særlig bænk

Vi faldt over denne særlige bænk, hvilket fik en mand til at invitere os ind i hans have.

Skuldevig

Det var en fantastisk udsigt som vi fik præsenteret over Skuldevig her fra 10-20 meter i vejret. Hvis jeg boede her, ville jeg aldrig sælge.

Kilometer 5-6: Skrænterne ved Kulhuse

Det sætter den lille ekstra prik over i'et, når man får sådan en invitation, men det medførte på den anden side, at den store vandregruppe igen har indhentet os og kommet foran. Det varer dog kun kort, for ved næste bænk gør de holdt igen, og vi kan tilbageerobre føringen. Bilvejen ophører, og igen er vi på små trampestier, der går helt ude på kanten af de nu 20 meter høje skrænter ud til fjorden med smuk udsigt over til Kulhuse.

Kulhuse

Vinden suser omkring os, men på en underlig måde er vi stadig i læ heroppe på skrænten. Vi spotter det lille færgeleje, hvorfra man kan sejle over til Kulhuse og endda den lille færge, der ligger helt ubevægeligt i lejet. Skrænterne dør langsomt ud, og vi begynder nedstigningen imod vandkanten, hvor vinden får mere og mere fat. Den går gennem marv og ben, og vi fryser hver gang, vi ikke kan finde læ bag en lille klump bevoksning. Nede ved færgelejet kan vi læse, at færgen er indstillet - sikkert på grund af den stærke vind og det passer også godt med, at der ikke er noget i nærheden, bortset fra enkelte hundeluftere der jo skal ud uanset hvad.

Færgen til Kulhuse

Kilometer 7-10: Grønnesse

Heldigvis peger Halsnino-skiltene ind i landet kort efter Kulhusefærgen, og det sender os hurtigt i læ for den stærke vind. Vi passerer et par heste og den fineste gule raspmark, og kommer op til et par sommerhuse i særklasse. Især et helt specielt hus der er bygget op af en skovbakke i både sten og træ, får os til at afgøre, at vi køber det, såfremt vi vinder den store lottopræmie. Så lad os krydse fingre for at det sker. Kystland bliver til skov og snart går vi imellem træerne. Første skov er Grønnesse Skov, som åbenbarer sig til Grønnessegård Gods, der er en virkelig idyllisk gård med store gule stalde og ganske rigtig, et lille gods i midten af det hele. Louise kommer i tanke om, at hun engang har været til julemarked her, og det kan man levende forestille sig. Masser af lamper i mørket, hø og varme æbleskiver i de lune stalde.

Raspmarker

Det var lige årstiden hvor alle raspmarker stod i flor og gav landskabet sit særlige gule islæt.

Efter gården kommer vi ud i marklandet igen, hvilket fortaber sig tilbage ned imod fjorden og igen har vi ingen dække for den kolde vind, der står lige i ansigterne på os. Det holder en lille kilometers penge, inden vi allernådigst får lov at dreje ind i skovet igen. Vi når Amtsvejen, som vi krydser, og nu hedder Grønnesse Skov i stedet Holteskov.

Grønnesse

Kilometer 11-14: Landevejene

Alt kan ikke være dybt i naturen og Halsninoen indeholder også et par "transportstrækninger", hvor man blot går i siden af en landevej. De næste par kilometre ligger i den kategori, inden vi får lov at dreje ind på en markvej, der hurtigt fortager sig og efterlader os i skellet imellem to marker. Selv om det er lidt uklart, hvor vi skal vandre, forsikrer skilte os om, vi stadig er på rette vej, og vi fortsætter, imens vores maver begynder at rumle. Da svigerfar Alex bor i nærheden, ved vi, at der ligger et økologisk landbrug i nærheden, der hedder Torup og en hurtig søgning, fortæller os, at der også er et spisehus her, så vi beslutter at afvige ruten en anelse, for at komme omkring hvad der viser sig at hedde Økosamfundet Dyssekilde.

Kvæg

Temadyret for turen må absolut være kvæg

Kilometer 15: Økosamfundet Dyssekilde

Med vinden i ryggen går vi de 600 meter ind imod Torup, hvor vi finder Økosamfundet Dyssekilde, der på en måde sender tankerne i retning af Christiana, med sine særlige bygninger, fælles spisehus og andre lokaliteter der opfordrer til at være sociale.

Vi spiser på Spisehuset Torup, hvor den venlige kok, får overbevist os om, at vi skal prøve deres specielle frokostmenu, der er fem små serveringer af det som netop nu er i sæson - med størstedelen af ingredienserne fra lokalsamfundet omkring os. Det fortryder vi ikke, for det er fem uhørt lækre serveringer, hvor flere af dem er simple men virkeligt lækre, f.eks. asparges med knuste æg eller gulerødder med krydret smøreost. Mums - og så ligger det heller ikke for tungt i vores vandremaver.

Vi fortsætter turen igennem det lille område, med adresser som Solen og Månen, og finder både dyrehold og afgrøder, som uden tvivl har affødt grøntsagerne vi netop har siddet og spist. Vi finder en vej øst ud ad området, og lykkedes med at ramme Halsninoen igen, uden at gå tilbage i de samme fodspor vi kom fra.

Tolstrup Spisehus

Dyssekilde

Ren økologi

Kilometer 16-20: Destination Frederiksværk

Fra Torup går turen ganske målrettet imod det nordlige Frederiksværk, hvilket også er vores destination for dagen. Vejene veksler fra grusveje til landeveje og tilbage igen men ikke flere trampestier på dette stykke. Blæsten er taget til, og vi traver alt hvad vi kan. Vi går fra marker, til enkelte bebyggelser, over sommerhuse og så til et reelt villakvarter, hvor vi har booket hos Jette, der driver et bed & breakfast (uden breakfast) i det nordlige Frederiksværk.

Voliere

Der var mange sjove oplevelser på ruten. Her var der f.eks. en privat have, der indeholdt et enormt voliere, hvor man kunne se påfugle og andre farverige fugle, jeg ikke lige kunne artsbestemme.

Det er anden gang vi er på bed & breakfast, så vi er noget spændte på, hvad som venter. Vi får dog et lille anneks med to værelser, samt badeværelse og integreret køkken, hvilket er helt perfekt til os.

Hos Jette

Vores vært var Jette, som havde et lille anneks, der passede perfekt til os.

Aften i Frederiksværk

Om aftenen traver vi en kilometers penge ned til Frederiksværk midtby, hvor vi tager en tur langs kanalen og ad gågaden. Vi stopper ved "Generalen" som er Frederiksværks ældste beværtning, og det er brunt værtshus for alle pengene, komplet med et stamklientel der allerede er godt i gang. Det ligger i en fin klassisk bygning og har store, gulnede ruder imod gågaden, hvor solen netop bryder frem som vi sætter os, og bader bordene i et helt specielt lys. Vi nyder vores øl, inden vi går imod Charlies Cafe, hvor vi har bestilt bord til aftenen. Her spiser vi en god bøf / fisk, inden vi sætter kursen tilbage imod Jette, imens vi undrer os over, om hele Frederiksværk er berusede, for vi har stort set ikke set et ædru selskab.

En gondol

Krisse var på jagt efter en gammel cafe-bygning, hvor hendes familie havde en fortid. Vi fandt efterfølgende ud af, at det var præcis den bygning der var i baggrunden af dette billede, hvor vi fangede en gondol midt på Frederiksværk Kanal.

Generalen

Generalen var det lokale værtshus og byens ældste. Der var fint pyntet til påske og de gule glas i vinduerne, gav et helt specielt lys.

Cafe Charlie

Vi spiste aftensmad på Cafe Charlie, hvor vi henholdsvis fik et par gode bøffer og et godt stykke laks.

Aftenshopping

Selv om det var helligdag, kunne vi altid regne med 7/11, hvor vi fik lidt til aftenhyggen.