Kalveboderne Rundt
En dejlig lørdag i maj havde Allan, Nikolaj og jeg, sat hinanden stævne for at tage en gåtur rundt om Kalveboderne, som er vandområdet syd for København. Et af formålene med turen var at komme igennem den nye bydel i Sydhavnen, men der var mange andre overraskelser på turen.
Jeg startede faktisk turen lidt for mig selv, for jeg havde fanget et tidligt tog imod København, og var derfor på Hovedbanegården en god halv time før afgang (som var fra Kaktustårnene ved Dybbølsbro). Dette var dog planlagt, for en af mine yndlingsstrækninger i København, er den visionære skywalk, der i fuld udstrækning kommer til at gå fra Hovedbanegården og hele vejen ud til Jernbanebyen - og som de færreste kender til. I dag kan man komme fra SEBs hovedkontor i Bernstorffsgade og ud forbi Tivoli-hotellet, hvor man på hele ruten bevæger sig et sted imellem første og tredje sals højde. Efter Tivolihotellet har de ikke fået bygget længere, men når Ikea åbner, kommer de også til at nærme sig fra den anden side, og så er der kun et hul tilbage på ruten.
Rigsarkivet
Turen starter op af SEBs hovedkvarter, hvor en sti slynger sig frem og tilbage imellem træer og planter, der skyder op igennem cementfladerne. Herefter havner man på taget af Rigsarkivet, hvor man befinder sig på en lidt kedelig græsplæne men omgivet af futuristiske bygninger.
Hotel Tivoli
Næste stop på turen over tagene, er Hotel Tivolis taghave, hvor der også er blevet plads til en lille legeplads i Tivoli-kinesisk stil.
Alsidige København
Stien fortsætter over et fletværk af gangbroer, der binder Hotel Tivoli sammen med det noget mere beskedne Cabinn, og herfra kan man nyde udsigten over jernbaneterrænet syd for København og byens mange alsidige bygninger med Kødbyen i forgrunden.
På vej mod toppen
På Cabinns grund begynder det at gå opad til det absolut højeste punkt, der ligger i 3-4 sals højde.
Der mangler et hus
Det er dog slut på toppen af Cabinn, og det kommer det også til at være et par år endnu. Det var egentligt Ikea, der skulle have fortsat skywalken, men de forkortede deres bygning en anelse, så der blev en ledig grund. Så selv når de slår dørene (og taget) op om et par måneder, mangler der stadig et stykke.
Ved Cabinn kunne jeg ikke komme længere, så jeg måtte backtracke lidt og komme resten af vejen til startpunktet i jordhøjde.
Så var vi samlede, og første etape gik ud igennem det nye kvarter i Sydhavnen. På et kort synes det ikke af det store, men når man går derude, bliver man for alvor opmærksom på, hvor enormt mange boliger der er skudt op - alle i luksusklassen og ikke for den almindelige Københavner.
Sydhavnen
Der er jo ikke tvivl om, at Sydhavnen er et vand-kvarter, hvor der både er store inddæmmede bugter og mindre kanaler. Selv om der stadig er meget byggeri og halvfærdig kvarter-finish hist og her, så begynder kvarteret for alvor at tage form.
Nordens Venedig
Der er sikkert utallige steder i de nordiske lande, som er erklæret som -Nordens Venedig-, men jeg synes faktisk kanalerne i Sydhavnen, hvor bygningerne går direkte ned i vandet, er det jeg har set som bedst associerer til den italienske by.
Mystiske bygningsværker
Der er mange kuriositeter i Sydhavnen. Nogle er gamle bygningsværker, imens andre er kunstinstallationer. Her tror jeg vi er i sidste kategori.
Fine linjer
Der er også tænkt mange gode linjer ind i Sydhavnskvarteret, som f.eks. på denne plads, der åbenbarer Bella Sky i horisonten over Amager.
Ud over det nye Sydhavnen, er der også det mere klassiske Sydhavn, både boligmæssigt og naturmæssigt. Det sidste er godt gemt, men hvis man bevæger sig nord for jernbanen fra Lufthavnen og ind i landet, så finder man bl.a. Karens Minde, der er en skøn oase midt i byen og et stenkast fra Mozarts Plads, der jo nærmest er i modsatte kategori.
En oase i Sydhavnen
Man skal vide det er der for at finde det, for det ligger godt klemt inde i kvarteret. Det oplever man dog ikke når man er der, for man har absolut fornemmelsen af at være på landet.
Karens Minde
Karens Minde har nok mest karakter af et kulturhus, både med bibliotek og lokaler med skiftende formål. Hele området er gennemskåret af en tørlagt kanal, der dog er beregnet til skybrudssikring, så når det regner i Sydhavnen, er der også vand igennem Karens Minde.
Masser af dyr
Hvis kulturen er den ene halvdel af Karens Minde, så er dyr den anden. Hovedattraktionen var ponyer, hvor børn i forskellige størrelser piblede frem og tilbage af de små stier - de heldigste på ryggen af en pony.
Det næste vi passerede var Tippen, hvor man om sommeren kan støde på flere forskellige arter af fritgående dyr.
Alpacaer
Der var en flok Alpacaer, der stolte gik og tyggede græs og småplanter.
Får med tyk uld
Tippen husede også adskillige får, der alle var godt over et frisør-besøg. De var nærmest store som kampvogne, og selv om man kunne have ondt af dem her i varmen, må man også huske på at uld isolerer begge veje.
Klar til at spytte
Vi fik trængt et par alpacaer op i deres indhegning, og da de syntes vi var lidt for nærgående lagde de ørerne tilbage. Heldigvis har vi set muntre videoer på Youtube, så vi vidste godt, det så var tid til at fortrække.
Så kom vi ud til selve Kalveboderne og kunne se hele resten af turen, både ned langs Hvidovre, over Amagermotorvejen og tilbage op ad Amager Fælled.
Rundt om bugten
Her åbenbarer hele vores tur sig. Vi havde allerede små 10 kilometer i benene, og Amagermotorvejen er langt i horisonten.
Solen
På vestsiden af Kalveboderne ligger også Planetstien, der er en skala-korrekt model af vores solsystem forstået på den måde, at både størrelser og afstande var i korrekt skala til virkeligheden. Solen er en kæmpe!
Jorden
Der var kun hundrede meter fra Solen til Jorden, som i relation ikke var større end en fingernegl. Turen ud til Pluto ville være yderligere 5-6 kilometer, så det var en af de planeter vi ikke kom forbi. Vi drejede fra ved Uranus.
Længst sydpå ligger Amagermotorvejen, hvor der også er en lille sti der forbinder Amager med Sjælland, og er utrolig vellidt af cyklister fra vestegnen, der vil ud og cykle på Amager, eller vice versa, så man skulle passe på man ikke blev kørt ned.
Vel ankommet på Amager-siden, var vi nu på Amager Fælled og jeg synes faktisk det var lidt utroligt, hvor tæt på Københavns Centrum man kunne komme i helt naturlige omgivelser, inden byen for alvor tog over.
Ørestad
Det var pudsigt, at nærme sig Ørestaden vestfra. Man gik i skov og over mark, og pludselig ligger bylinjen der. Den er meget markeret og snorlige - nærmest som en mur.
Golfbane
Ingen vandretur uden en golfbane og Amager var heller ingen undtagelse. Som jeg tidligere har været inde på, så er golfbanen en ny landskabstype i Danmark, kendetegnet af søer, sand og meget velklippede plæner.
Tilbage i København
Vi kantede os over den nordlige del af fælleden, der var hegnet af pga. det stillestående byggeri, hvor der var en tvist om naturen. Herefter ramte vi byen oppe i den sydlige ende af Islands Brygge.
Havnevigen
En overraskelse for mig var Havnevigen, der var en krydsning imellem en gigantisk pool som man ser på luksushoteller og en decideret strand. Den ligger syd for Islands Brygge og var yderst velbesøgt. Her må jeg også forbi med børnene en dag.
En velfortjent pilsner
Vel i mål satte vi os på den nærmeste beværtning og drak en stor, velfortjent fadøl. En øl smager altid bedst ovenpå fysisk arbejde.
Så ramte vi byen igen ved Islands Brygge, hvilket også signalerede turens afslutning. På GPS'en stod der 23 km på lige over 4 timer.