Minicruise til Oslo
Sara havde fået foræret et mini-cruise til Oslo af sin mand, og det var heldigvis også ham hun valgte at tage med på turen.
Vi havde begge taget fri fra arbejde, og tog toget fra Køge Nord til Nordhavn, hvorfra der kun var 800 meter til færgeterminalen.
Vi kom midt i "rush hour" og der herskede mildest talt tumult-agtige tilstande i foyeren, hvor en lang kø bugtede sig hele vejen ned i forhallen, og folk absolut ikke var for fine til at springe køen over. Vi oplevede det selv ved billetcheckin, hvor jeg greb ind, men fik det flabede svar, at de havde business class billetter og derfor ikke skulle stå i kø.
Vi havde bestilt en Commodore Deluxe kahyt med havudsigt, hvor der skulle vente en flaske bobler, men den var heller ingen steder at finde, så det var i det hele taget en øv-agtig start på turen. Men herfra gik det heldigvis kun fremad, for en henvendelse i receptionen skabte styr på det hele, og vejret var jo helt fantastisk, så vi fandt op på dækket, hvor der var høj sol og udsigt over havnen. Og da færgens horn havde skræmt livet af os, med sit afgangssignal, så kunne vi nyde den fine udsejling igennem havnen.
Praktiske mig havde prebestilt mad hjemmefra, og det var nu meget rart, for så skulle man ikke tænke over noget. Første aften var på restaurant Kul, hvor man frit valgte tre retter fra menukortet, og især en indbagt risotto med skaldyr får stadig tænderne til at løbe i land.
Om aftenen var der to steder at hænge ud. Ankers bar eller Klub Lido, hvor begge dele er præcis hvad navnene lægger op til. Vi startede med en øl på Ankers, inden vi dyppede tæerne i Klub Lido, hvor vi bestilte tre drinks til deling. Vi nåede dog ikke promillen til at gå i et med selskabet, så vi trak os tilbage til Commodore-loungen hvor vi fik et spil Cartographers inden vi drog i seng.
Lørdag var en lige så fin dag som fredag, og vi havde en smuk indsejling igennem fjorden imod Oslo. Morgenmadsbuffetten var lige så overdådig som alle andre steder, og det passede perfekt med, vi var parat til at gå i land kl. 10:00 hvor færgen ankom.
Det var en AI som havde hjulpet mig med at få programmet på plads, og hjælpe med hvordan man kom rundt i Oslo, og det havde gjort det hele til en leg. Jeg havde hentet app'en "Ruter" hvor der var breakeven på en 24-timers billet, hvis man rejste 3 gange eller mere, og ellers kunne man nøjes med enkeltbilletter.
Vi travede først op til midtbyen, hvor vi tog en sporvogn ud til Vigelandsparken, som blev udlagt som et must-see stop, og det var da helt korrekt for det var en stor oplevelse.
Det er billedhuggeren Gustav Vigeland, der har doneret hele sit livsværk til parken, og hans speciale var menneskekroppen. Oplevelsen startede ved en bro, hvor der var skulpturer af mennesket i forskellige livssituationer, og på den anden side var et imponerende springvand, ligeledes med relieffer af livet, inden man besteg fire platforme for at ende op ved hovedværket, som var en enorm monolit udgjort af over 100 mennesker, der alle stræber efter toppen. Helt fantastisk og et besøg værd.
Næste stop var en klassiker, nemlig Holmenkollen og her startede vi med at gå over til en togstation, hvor vi gik ombord på en metro, som absolut gik i højden. Denne togtur var halvdelen af oplevelsen, for at bugte sig igennem Oslos forstader, der nærmest ligger stablet ovenpå hinanden, var en helt unik oplevelse. Man kørte forbi en fodboldsbane og få minutter efter så man ned på selvsamme bane efter toget havde bugtet sig 50 meter opefter. Selve stationen ligger i 370 meters højde, så det siger noget om turen. Tænk at have det som sin daglige pendling.
Holmenkollen var også et fantastisk bygningsværk, og det var først, da jeg stod der i virkeligheden, at det slog mig, hvor vanvittig en sport skihop egentligt er, for man kaster sig litterært ud i en afgrund, og jeg kan godt se at lemmer og i værste fald liv kan ryge, hvis man ikke ved hvad man gør. Man kunne tage en svævebane fra toppen af skihoppet og ned til den anden side, og det kunne jeg måske have fundet på, hvis jeg ikke havde efterladt Sara bagude.
Vi tog toget ned igen og et stop ekstra hen til Nationaloperaen, som vi dog skippede til fordel for Akers Brygge, hvor vi også havde været sidste gang, men denne gang ville AI'en have os på en helt speciel restaurant som var kendt for sin autentiske norske mad. Naturligvis lå den helt ude for enden af bryggen og lidt inde i et hak, så vi ville nok have misset den, hvis ikke vi havde gået målrettet efter den. Priserne var høje, men det var kvaliteten også. Jeg fik forskellige pølser af ren og elg (hvor især elgpølsen var virkelig god) og Sara fik moules frites.
Herefter var vores tid ved at være gået, og vi slentrede tilbage imod skibet, hvilket også passede med at solen efterhånden var blevet fortrængt fra himlen og det var begyndt at dryppe.
Om aftenen havde vi flottet os og bestilt plads på restaurant Nord, som var skibets "fine" restaurant, og her var 10 fine serveringer. Det var et dejligt sted, og vi blev trakteret til et fint bord med fjordudsigt, hvor vi kunne sige godnat til solen og blinke til fyrtårnene, imens vi spiste og spiste og spiste. Det var rigtig godt til pengene.
Vi afsluttede aftenen med lidt toldfri handel til børnene, og holdt os fra færgens øvrige natteliv.
Søndag morgen kunne vi så nyde morgenmadsbuffeten igen, imens skibet langsomt sejlede os det sidste stykke vej tilbage til hverdagen - nu med fuldt opladte batterier.