Lego House

Styr på Corona

Jeg ved ikke om det var et tilfælde eller bygget til lejligheden, men en af de store T-rex'er i Master Builders Gallery havde taget en sprayflaske med. Jeg forestiller mig det var håndsprit.

Vi lærte at de normalt tager 2.000 gæster om dagen, men at de i Coronatider kun tog 600. Det må have givet os plads til lidt større armbevægelser end ellers, og vi følte aldrig at vi stod i kø til noget, eller der var for mange mennesker.

Polar Rescue

Ved hjælp at robotprogrammering, kunne man programmere robotter til at køre rundt på isflagerne og hjælpe frosne polarforskere ud af isen, ved at bruge de indbyggede flammekastere. Fantastisk brug af legoelementer og projektioner.

Det digitale akvarium

Fire store digitale akvarier gjorde det muligt at bygge en lego-fisk, og herefter køre den igennem en digitaliseringsmaskine, som behændigt gav mulighed for at tilføje et par øjne og en mund, og herefter sendte ens kreation ud i et stort digitalt akvarium sammen med de øvrige gæsters fisk.

Lego City

Her kunne man bygge en lille bygning i fem forskellige kategorier og herefter placere den i den virtuelle legoby, hvor en projektor herefter sørgede for at der blev bygget veje omkring den og at små legomennesker kom på besøg. Hvis man byggede de bygninger som legomenneskerne ønskede, så fejrede de det ved at spille en baseball-kamp på det lokale stadium.

Mini Chef

En del af besøget på Lego House, bør også inkludere et besøg på restaurant Mini Chef, hvor det efter sigende er små legofigurer der står i køkkenet og laver maden. Derfor skal bestillingen naturligvis også udføres i legoklodser.

Der er serveret

Når maden er færdig ankommer den på transportbånd i store legokasser og serveres af to store robotter, der skubber maden hen til de sultne gæster.

En følelsesmæssig stund

I kælderen er historien om Lego, men noget der virkeligt ramte mig, var at de havde deres historiske legopakker. En lille del af pakkerne var fysisk til stede, imens samtlige pakker var digitaliseret og kunne gennemgås ved en stor computer, hvor man havde mulighed for at se dem i 3D og også åbne en del af pakkerne, helt tilbage fra den spæde begyndelse.

Space Monorail

Denne kunne jeg huske at have haft. Rumbanen der kunne køre i en cirkel, komplet med to rumbaser. Og så var der små retningsknapper man kunne dreje på, således at når toget om forbi, så kunne man få det til at skifte retning. Fantastiske minder.

Hotel Grenaa Strand

Vi havde booket på Hotel Grenaa Strand, som så fint ud på billederne, men da Sara sad og læste anmeldelser på vej til Grenaa, havde det godt nok fået blandede ord med på vejen.

Det havde dog en fin placering i første parket ned til vandet og stranden, bortset fra en omfartsvej, der tydeligvis var bygget lang tid efter hotellet.

Et klassisk hotel

Det var et klassisk hotel med charme og patina, som måske var blevet renoveret engang i halvfjerdserne. Vi var begejstrede og fik en fin lejlighed med en kæmpe terrasse med udsigt til havet. Desværre var det for blæsende til at sidde ude.

Frisk fisk

Til aften fandt vi en lille fiskerestaurant på havnen, der havde alt godt fra havet på menuen (og chicken nuggets til Sylvester). Michael fik en pastaret med laks imens Kelvin og Sara tog et stjerneskud, og Kaya tog en hoben muslinger.

En hyggelig aften

Vi brugte tiden frem til solnedgang på blot at daske rundt på havnen i Grenaa. Det var en af de stunder man blot nyder og erindrer i lang tid. Børnene fandt krabbedele, soppede og kiggede på lavtgående svaler, der truede med at kollidere med alt og alle.

På må og få

Nu havde vi booket hjemmefra, men man kunne sagtens tage på en ferie ud i det blå, hvor man blot bookede overnatning fra dag til dag. Det overvejer vi at gøre et af de kommende år.