Isaberg 2026

Kaya havde længe ønsket sig, at stå på ski og løsningen kom, da hendes faddere Allan og Nikolaj forærede hende en lille skiferie i konfirmationsgave.

Valget var faldet på Isaberg, da det var indenfor rækkevidde og passede glimrende til nybegyndere. Vi pakkede bilerne tidligt lørdag morgen og satte så kursen i to biler. Fra Køge var Kaya og Kayas veninde Filippa sammen med mig, imens Allan, Gai, Nikolaj og Arthur afgik fra København.

Godt pakket

En Toyota kan jo rumme alt, som jeg ynder at sige, og det fik den også brug for på skituren, hvor jeg hver dag transportede vores udstyr op og ned fra bjerget.

Min sidste skitur var tilbage for 19-20 år siden, så jeg var virkelig spændt på om det mon var som at cykle, så det hele kom tilbage, eller om det ville være helt forfra. De unge mennesker skulle jo nok lære det, men det er jo sværere at lære noget til i min alder.

Klar i sneen

Her står jeg klar til at begive mig ud på pisterne med et godt skeptisk udtryk i ansigtet.

Skistøvlerne på

At få skistøvler på er en videnskab, og at få skistøvlerne af igen efter endt ski-dag, er en velsignelse.

Team amatør-ski

Her er vi alle - i hvert fald os fra Køge som var med på team amatørski. Moralen var dog i top.

Babybakken

Kaya og Filippa på babybakken. Her kunne man træne det basale uden nogle pludselige fald.

Første fald

Personligt klarede jeg førstedagen uden at falde, men pigerne tog deres fald, som her hvor Kaya blot havde stået stille og så tumlede omkring.

Vi kørte direkte ud på pisterne og umiddelbart virkede det hele meget nyt, men pludselig var der et par ting som kom tilbage, såsom at plove (eller pizza, som jeg lærte det hed nu om dage) og at dreje. Jeg lærte pigerne lidt basalt, og efter et par timer tog skiskolen over og vi avancerede fra babybakken til begynderbakken, hvilket var et kæmpe win for mig.

Kaya og Filippa

Kaya havde valgt at tage Filippa med på skituren, både da de var gode veninder og næsten lige så vigtigt: At Filippa heller aldrig havde været på ski før.

Vi havde lejet en kæmpehytte i Isabergs Mountain Resort, og den var lækker og kunne snildt have indeholdt tæt på det dobbelte selskab, så her havde vi god plads omkring os.

Skihytten

Det var en rigtig fin hytte med fire soveværelser, hems og tre badeværelser, alt forbundet af en stor central stue med pejs.

På en bakke

Vores hytte lå lidt op ad en bakke og når det havde sneet, så var det ikke helt ligetil at få bilerne til at få fat og svinge ind foran hytten.

Hr. elg

Både vores hytte og receptionen havde en hygge-elg.

Dag 2 avancerede forsøgte vi os med at komme ud på vores første blå pister, hvor der var et par stykker som jeg aldrig fik overvundet, og jeg var endda så uheldig at falde, hvor skien ikke slap og gav mig et stræk i læggen, som var længere end hvad læggen kunne holde til. På dagen gav det ikke de store problemer, men om aftenen humpede jeg rundt som en gammel mand, og da det ikke var blevet meget bedre dagen efter, blev jeg nødt til at tage en hviledag, hvilket var drønærgerligt.

Fødderne oppe

På andendagen var jeg faldet og fik et stræk i læggen, som jeg på stedet godt kunne mærke ikke var særlig godt (selv om der ikke var noget som gik over. Det gjorde mig dog ukampdygtig på tredjedagen.

Heldigvis kunne selskabets mest habile skiløber Nikolaj sende mig videoer af de to piger, der nu med forholdsvis stor sikkerhed tog den ned ad de blå pister uden det store besvær, og så kunne jeg i det mindste ligge på sofaen og være stolt.

På vores sidste aften, skiftede vi også til et lidt højere gear, hvor Gai lavede en festmiddag til os, vi fik noget vin og endte både i sneen og saunaen.

Hemsen

Ud over sine fire soveværelser, havde hytten en hems, som pigerne hurtigt indtog og heldigvis var der ingen der faldt ned ad den stejle stige.

Et festmåltid

En af aftenerne lavede Gai et festmåltid af en anden verden til os alle, og det er en aften som vil stå klart hos mig fra vores ophold i Isaberg.

Når det klør

Det er så irriterende når det klør i næsen og man ikke har arme.

Sauna

Vores hytte havde sauna og på vores sidste aften udnyttede vi det, ved først at tage en god tur, herefter rulle os i sneen og springe tilbage ind i saunaen. Det var rart... bagefter.

På sidstedagen var jeg med ude igen, men holdt mig på de grønne bakker, da jeg tænkte det ikke ville være godt at tage endnu et fald. Sjovt nok var det mere behageligt, at stå på skiene end at gå, bortset fra transportbåndsliften der lige placerede mine fødder i en vinkel som virkelig kunne mærkes i læggen. Pigerne var dog ude i det som var vildere, og da vi sent tirsdag eftermiddag satte kursen tilbage imod fædrelandet, var det med to sovende piger på bagsædet, men også to piger som jeg tror har mere ski-blod på tanden.

Træt selskab

Selv om det er pigerne der personificerer det på billedet, så var vi alle godt udmattede på sidstedagen af vores lille ski-eventyr.

Sidste pistedag

På sidste pistedag kom sneen tilbage og vi hørte at Isaberg forlængede sæsonen til 9. april. Hvordan de vil klare den, kan jeg ikke helt forstå?