Venlige Teddy
Jeg var slet ikke bekendt med dette grønne område, der ligger ude bag Taastrup, og hvor man også kan finde Teknologisk Institut, men det er jo det herlige ved denne slags ture. Der var motionsspor af varierende længde, men heldigvis skulle man ikke så langt, for at finde Venlige Teddy, der var vores tredje kæmpe og nummer seks på kortet. Med hans lange arme og korte statur kunne han hjælpe børnene over vandet.